Nyheder



Læs om Companas opstart, og hvorfor s-formsgymnastikken virker så godt i denne artikel i Vejle Amts Folkeblad i september 2017
Hvis du ikke kan se billedet, så klik her

 

 



April 2017


Motion op til sommerferien

Når de fleste andre gymnastikhold har haft opvisning og holder pause, går Compana i gang med sin sommergymnastik, hvor der er mulighed for at vedligeholde formen og få rørt alle kroppens muskler. Det foregår i Mølholmhallen hver tirsdag kl. 18.30 i perioden fra 18. april til 20. juni, og igen i år er det med Birgit Aagaard som instruktør.

Fire gratis prøvetimer

Så hvis du synes du mangler den ugentlige træning, eller trænger til at blive strammet lidt op inden sommer, var det måske noget for dig. Compana tilbyder i denne sæson fire gratis prøvetimer for nye medlemmer, så man rigtig kan opleve gymnastikken, inden man betaler. Og tag gerne en nabo, kollega eller ven/veninde med, der er plads nok. Prisen er 300 kr.

Compana gymnastik er sund og rygvenlig gymnastik, som giver en god kropsholdning og har fokus på ryggens naturlige s-form. Gymnastikken baserer sig på specielle øvelser, som styrker specielt ryg, mave, ben og lår. Vi arbejder både med styrke, bevægelighed, udholdenhed og stabilitet, og gymnastikken henvender sig til både mænd og kvinder.

Tilmelding foregår under Holdtilmelding, og ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Tove Lauritsen, tlf. 24804209. Og ellers kan du bare møde op i Mølholmhallen tirsdag den 18. april kl. 18.30.

Karen Marie Lillelund med medlemsfordel

Compana Gymnastikforening har i år eksisteret i 20 år med hold i Vejle, Børkop, Smidstrup og Andkær. I mange år var foreningen også kendt for at afholde foredrag med mange gode foredragsholdere og også mange tilhørere, men aktiviteten kunne ikke løbe rundt økonomisk og blev derfor stoppet for nogle år siden.
I anledning af jubilæumsåret vil vi genoptage traditionen for en enkelt gangs skyld, og da et slogan i foreningen hedder ”Ret ryggen og giv plads til humoren”, var det naturligt at foredraget skulle have humor som omdrejningspunkt. Derfor har vi hyret foredragsholderen Karen Marie Lillelund, og indbyder alle til et sprudlende foredrag torsdag den 14. september, og der vil være reduceret billetpris for medlemmer.

 
 
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer